Kategorier
Shopping

Butikkerne giver tilbage på Black Friday

Den fjerde torsdag i november fejrer amerikanerne Thanksgiving. Denne traditionelle høstfest handler blandt andet om glæden ved at give og være gavmild. Mange ser det også som en dag, der handler om at være taknemmelig, og at udvise sin taknemmelighed ved at give tilbage.

Fredagen efter Thanksgiving kommer så dagen Black Friday. Her er det butikkerne, der viser deres taknemmelighed over for kunderne, og giver tilbage i form af fantastiske tilbud på mange forskellige varer.

En tak til vores kunder

Butikkerne ville ikke være noget som helst, hvis ikke der var folk, der købte deres varer. Deres overlevelse er naturligvis fuldstændigt afhængig af kunder.

Derfor er det da heller ikke så underligt, at de en gang om året får lyst til at udvise lidt af deres taknemmelighed overfor disse kunder. Fredagen efter Thanksgiving er Black Friday, hvor butikkerne sætter store tilbud på deres varer. Folk vælter ind for at få fat i den rigtige varer til en langt billigere pris end ellers.

Som hårdtarbejdende middelklassemenneske er det en stor glæde at kunne spare penge på forskellige varer. På den måde kan man nemlig samtidig få råd til nogle produkter, som man ellers aldrig ville have købt. Det kan anses som en måde, hvorpå butikkerne og firmaerne bag deler lidt ud af den velstand, de selvsamme kunder har været med til at velsigne dem med.

Naturligvis tjener butikkerne stadig massevis af penge, idet de sælger helt ekstraordinært meget på denne dag. Selvom der kun er en minimal profit at hente på produkterne med så skarpt nedsatte priser, hober det sig op, når der bliver solgt så meget.

Giv dig selv gaver på Black Friday

Det er selvfølgelig altid dejligt at kunne spare penge på noget, som du alligevel skulle købe. Hvis du går og mangler sko, er det selvfølgelig en fordel at kunne købe dem til en stærkt nedsat pris på Black Friday her.

Dagen kan dog også åbne op for nogle andre muligheder. Du kan nemlig få råd til produkter, som du ellers aldrig ville have købt. I stedet for et billigt fjernsyn kan du måske få råd til den helt store plasmaskærm, uden at prisen bliver for høj.

På den måde bliver Black Friday til en dag, hvor du kan forkæle dig selv. Det er lidt ligesom en juleaften, bare uden træet og alle salmerne, og hvor du selv får lov til at vælge dine egne gaver. Samtidig er der en helt særlig stemning, når man er en del af flokken af spændte, glade mennesker, der vælter ind i din foretrukne butik.

Selvom det er firmaerne bag butikkerne, der giver tilbage til sine kunder, er det i sidste ende dig, der får en god mulighed for at forkæle dig selv med lidt luksus.